I samtlige slaviske sprog finder man ordet "pivo", hvilket betyder "en traditionel drik" – i Danmark bedre kendt som "øl". Ordet "pivo" stammer fra verbet "pit" (at drikke) – noget som kan siges taler for drikkens magiske tørstslukkende egenskaber, især i sommermånederne.

De oprindelige russiske øl-opskrifter fra middelalderen var almindeligvis på stærke honningøl. Da Peter den Store tog på opdagelsesrejse til Europa, og deriblandt til Danmark i begyndelsen af 1700-tallet, bragte han blandt andet udenlandske ølbryggere med sig hjem - og branchen fik et nyt løft. Men det var i Katarina den Stores tid, at ølproduktionen virkelig kom i gang for alvor. Årsagen var de offentligt ansattes klager, hvilket resulterede i en mere end tidobling af de ansattes månedlige øl-kvote. Baggrunden var de barske forhold i Skt. Petersborg, hvor man fandt, at øl var den bedste "vitamincocktail" til at give forøget livskraft (dvs. ekstra B-vitamin).

Lige siden Katarinas tid har bryggeriindustrien i stigende grad været betegnet af fremskridt og udvidelse. Kun første verdenskrig og ædruelighedslovene i denne sammenhæng markerede et stop i udviklingen, og den socialistiske revolution i 1917 hæmmede udviklingen yderligere. Faktisk havde den sovjetiske øl imidlertid et godt ry, men der manglede et større sortiment af øl man kunne vælge imellem.

Under Chrusjtjev fik Sovjetunionen sine første restauranter, som var åbne for alle. I disse restauranter serverede man også øl, men det var udelukkende pasteuriseret øl på flaske, idet tappet øl ansås for værende dårlig smag og noget kun de fattigste kunne finde på at drikke.

Under Bresjnev stoppede den økonomiske udvikling, og der opstod en stor mangel på varer, deriblandt også øl. Arbejderne i fødevareindustrien tog alle de madvarer og ingredienser med sig hjem, som de kunne få fat i på deres arbejdspladser. Det var i disse tider, at det sovjetiske folk lærte "Shigulevskoje-øllet" at kende – en bitter alkoholisk drik uden nogen som helst smag. Dermed havde den russiske bryggeritradition nået til et endepunkt.

Men det var ikke lang tid efter perestrojkans indførelse, at man igen – i første omgang med vesterlandsk hjælp – begyndte at genoplive den russiske bryggerikultur. I dag findes der i hvert fald et større bryggeri i næsten alle russiske amter, og et indarbejdet slogan blandt investorer og businessfolk er "there is no business like beer-business". Situationen i Rusland i dag minder faktisk om situationen i Danmark; der er opstået en hel del mindre bryggerier den seneste tid, som tilbyder øl af traditionel, russisk karakter og også nye spændende smagsvarianter.

Apollo-bryggeriet tilbyder et glimt af, hvad fremtiden måske kommer til at bringe med sig i Rusland. En vidunderlig bryggeriatmosfære midt i byens kerne, god mad og udsøgt øl. Man får en følelse af, at man ikke serverer en bøf uden et kunstværk, og øllet føles nærmest som ambrosia.

Gennem årtusinder har man brugt ingefær til forskellige medicinske formål, til mad og til forskellige drikke. I Rusland har man traditionelt brugt ingefær til forskellige malt- og honningdrikke. I England har man anvendt det i øl siden 1500-tallet. Ingefær er en udmærket appetitvækker, der giver associationer til eksotiske smagsoplevelser og friskhed. Ingefær-øllet er heller ingen undtagelse. Smagsoplevelsen af øllet er let, opfriskende og efterlader et ønske om én til. Det er en smag, der er som skabt til sommeren og den solrige altan.