Jeg sidder her på bryggeriet Vesterbrogade, på årets første forårsaften. Det er de fine damers aften. Vi er 4, der har sat hinanden stævne, tre damer på 7 år, i balkjole og sminke op til ørerne, og så mig i en lidt mere neddæmpet version. Stemningen er allerede i top, og vi er meget fine. Jeg er udstyret med et glas af månedens øl, og de andre tre slubrer cola i sig. Vi skal have kylling og havtaske, og der skal masser af dessert til.

Hvis pigerne havde været lidt ældre, kunne jeg med sindsro have budt dem denne måneds øl – Maj-bock. En sødmefuld og feminin salut til foråret, som vi næsten troede ville blive væk i år. Maj-bock er let og fin med en fortryllende smag af hyldeblomst og honning. Denne øl burde kunne omvende en del ikke-øl-drikkende damer, og den kunne snildt være sommerens hit på caféerne.

Men foreløbig fås den altså her i huset. Lyder jeg begejstret? Jamen, det er jeg også! Havde ellers været lidt nervøs forud for denne anmeldelse. Tænk nu, hvis jeg skulle anmelde en af de her maskuline sorte sataner med lakrids og kaffe-smag – det havde været lidt af en katastrofe, for jeg sværger normalt til Pale Ale, den lyse bryg.

Kampen består i at finde en lys mild bryg, der ikke er under 5,5 % og ikke over 6 %. Den skal være over 5,5 for at smage af noget, og den skal være max 6, så man ikke bliver fjollet og får ædeflip, eller andre flip. Efter min mening. Og så er der jo en komplet overset detalje: På nær lørdag aften, som traditionelt er par-aften, hælder klientellet her på stedet til det maskuline køn. Der er langt mellem veninderne, hvorimod vennerne og kollegerne mødes, til et kort møde, en lille pause, eller for at fejre noget.

Så girls! Her er det perfekte score-sted! Mænd elsker kvinder, der drikker øl, (så har man da en ting til fælles) og med en Maj-bock i hånden er man perfekt kørende. Man kan også bare sidde og iagttage de der mænd, som de mærkelige dyr de er…

Og nu til fakta: Maj-bock er brygget på to slags malt: Munchner-malt og Pilsner-malt, og endvidere to slags humle: Aroma-humle og bitter-humle. Man kan, groft sagt sige, een af hver slags, en grov bitter og en fin sød malt/humle. Tilbage er der kun at sige skål og hurra for al den kreativitet. Tak fordi vi slipper for at drikke mainstream øl, der smager af sur klud med kulsyre!