Den Tasmanske Djævel

Det er vel den gængse opfattelse, at musikere lever det forgyldte liv med sex, drugs and rock’n’roll. Derfor er det vel også en klassiker at sætte en musiker til at prøvekøre våde varer. Og ja, jeg er musiker, men mit orkester går i musikerkredse under tilnavnet "Nutana-Bandet". Vi har ry for at drikke grøn the, spise veganermad og gå tidligt i seng. Når vi turnerer, er det ikke med groupies, der hænger hvinende ud af bussens vinduer. Nej, vi medbringer et rullende kontor, en guide til Danmarks kunstmuseer, duftlys og billeder af familieforøgelserne. Går bølgerne virkelig højt, ser vi Busters Verden og skråler alle med, som var vi Nanna.

Altså, jeg drikker ikke særligt tit, men jeg må indrømme, at da Apollo lokker med øl brygget med mælkebøtte og eukalyptus, appellerer det til mit indre hippiehjerte. Derfor sidder jeg denne smukke aprilaften og skal prøvesmage Den Tasmanske Djævel, som Apollo kalder deres friskbryggede bryllupsøl. (I anledning af 2 berygtede personers bryllup). I aftenens anledning har jeg allieret mig med min dejlige søster, Christina Rosendahl.

Vi bliver taget godt imod af Tommy Stender og Henrik Damgaard; ildsjælene bag øleksperimenterne. Og det er 2 passionerede herrer, der guider os igennem håndværket, den forfinede proces og ikke mindst kunstarten, det er at brygge øl. Byg i forskellige forarbejdninger, humle med alskens aroma og de mange kombinationer af krydderier, der igennem årene har prydet Apollos øl. Har du nogensinde f.eks. hørt om lime/fennikel øl, soltørret tomat øl eller hvad med hamp øl? Der er blevet eksperimenteret en hel del med at frembringe spændende og anderledes smagsoplevelser, og det slår mig, at denne nysgerrighed, trang til nyskabelse, og lidenskabelighed, de 2 herrer besidder, minder en hel del om det at være skabende musiker. Det er nøjagtigt den samme kreativitet, jeg trækker på i mit fag som musiker. Når jeg skal skrive en sang, er det som at sætte et nyt skib i vandet. Jeg er aldrig sikker på, om den synker eller kommer i havn. Til tider er det de mest vanvittige ideer, der ender med at blive til en fantastisk sang, og nogle gange tror jeg, at ved at gå den sikre vej når jeg også sikkert i havn. Det er ikke altid tilfældet. Denne samme naive barnetro på at vanvittige eksperimenter kan lykkes, sporer jeg også hos Tommy og Henrik.

Efter en omhyggelig rundvisning kommer vi ind i det allerhelligste kammer; Ølkammeret. Ærbødigt får vi skænket 2 glas gylden øl. Det dufter som den rene blomsterfest og smager vidunderligt underspillet og næsten en smule asiatisk. Nu skal Djævlen så afprøves ude i den virkelige verden; til forret spiser vi hummer, og den akkompagnerer dette sarte dyr perfekt. Derefter har vi bestilt peberbøf. Og her kommer øllets friskhed kraftkalen til undsætning. Det bliver ikke en tung omgang, men plus og minus der mødes. Jeg drikker den også frejdigt til min karamelrand, og opdager pludseligt, at Den Tasmanske Djævel har fundet min indre rock´n’roller frem!!! Jeg får en stærk trang til 15 ture i Tivolis nye bundløse rutsjebane, men besinder mig ved tanken om den treretters menu, der ligger i min mave. Igennem hele aftenen påstår Tommy hårdnakket, at Den Tasmanske Djævel er en tøseøl. På dette ene punkt er jeg dog uenig; den kan give både mænd og kvinder en fantastisk tur i smagsrutsjebanen!!!

Så dommen fra en Nutanamusiker må være, at denne liflige øl har fået sin første og største fan.

________________________________________________________________

DEN TASMANSKE DJÆVEL