Humlen i det hele

Øl er in. Øl er blevet et højprofil-produkt, som brygges på micro-bryggerier i små mængder og drikkes som vin. Spøjst for et land som Danmark. For år tilbage var der masser af små uafhængige bryggerier i Danmark og så Carlsberg og Tuborg. Man drak i høj grad det lokale øl og altid de forskellige "højtidsbryg" (påske, pinse, jul osv.). Det var fuldstændig utænkeligt, at man drak udenlandsk øl, "såd´n no´et lort!!".

Det var også aldersbestemt, hvilke øl man drak. De unge drak pilsner, de lidt ældre "guld"-øl og de endnu ældre porter, lager og des lige. Man modnedes i sit ølvalg, og fik gennem livet smag for de mere udfordrene smage.

I 60’erne fik danskerne penge mellem hænderne, mere fritid, bedre arbejdsvilkår og mindre og mindre interesse for "kampen" for et bedre liv. Det betød, at arbejderpartierne og fagbevægelserne ikke længere kunne holde på deres medlemmer og stemmer blot ved at være politiske organisationer. De blev "livsstils"-organisationer, som var med til at definere, hvad det var at have et "godt" liv. De skabte et "velfærdssamfund". Og med de bedste intentioner om at den arbejdende befolkning var lige så god som arbejdsgiverne, trak de arbejdsgivernes værdinormer ned over hovedet på arbejderne: Huse, biler, rejser, tv, sommerhuse, og alt hvad der til hører. Et liv, som arbejderne ikke havde råd til, med mindre begge voksne i husholdningen arbejdede.

Et liv, som kun kunne hænge sammen, hvis man sparede det virkelige liv bort for ussel materialisme. Og det gjorde danskerne. De købte mere og mere tingel-tangel til at vise naboen og mindre og mindre kvalitet til at komme på indersiden af sig selv. Det betød, at der opstod et kæmpe marked for at fremstille billigere føde- og drikkevarer. Et marked, som i dag ikke har nået bunden på hverken kvalitet eller pris.

Verdenshistoriens største klasseforræderi har kastet hele den vestlige verden ud i et enormt gastronomisk kulturtab, som har resulteret i skrantende folkesundhed, fedmeepedemi, fejl-ernæring og tab af madmæssig, national selvforståelse. Alt dette for ussel mammon og uhørt materialisme. Og det kalder de et vælfærdssamfund. De skulle skamme sig. De sku´ ha´ en ørefigen og sendes i seng uden (deres værdiløse) aftensmad, og så sku´ vi ha´ en alvorlig snak i morgen!!!

Og for at komme tilbage til det, som den her ølanmeldelse egentlig skulle handle om: Øl. Det røg samme vej som maden. Carlsberg og Tuborg blev til De Forenede Bryggerier, og de kvalte alle de små, og med de små forsvandt mangfoldigheden. Danmark blev et land med én øl, og det var danskerne glade for, det var jo "verdens bedste" øl. Nogen smagte dog øl uden for landets grænser, og visse af dem så lyset: Øl kan være andet end ingenting. Så heldigvis er der nu nogle få mennesker i Danmark, som (10 år senere end resten af verden, lige A Hereford Beefstouw´s bryggerier undtaget) gør noget ved det, og gud ske lov for det. Små bryggerier er begyndt at lave specialbryg med individuel smag og typicitet for det enkelte bryggeri. En stout smager nødvendigvis ikke længere ens, uanset hvilket bryghus den kommer fra. Det er en pragtfuld udvikling, som forhåbentlig holder ved desuagtet, danskere har den hæslige vane at æde en god ting op, overforbruge og eksponere den for så at spytte den ud og aldrig røre den igen.

Mine fingre er kryssede, og hvor ville det være skønt, hvis disse kvalitetsøl-drikkende danskere forlangte kvalitetsmad, når de drak øl. Det ville være stort, hvis der var et så stort tal som 5% af danskerne, der forlangte kvalitet på indersiden i stedet for tingel-tangel på ydersiden. Det er sgu´ nok at skyde over målet med flere tusinde kilometer, men hva´ helvede, jeg er jo ultraoptimist.

PS: I.P.A. fra Apollo Bryggeriet er en tæt syrerig øl med toner af citron, orange og udpræget tæt humlekarakter. Den er alkoholrig uden at "brænde", og er med sin fyldige, men ikke tunge, smag god at servere til stegt laks på grillen, kalvekød og modne rødkitoste (Livarot, Epoisse, osv.)