Øl til min Honey

Ind fra gaden en sen aften efter virkeligt at have bestilt noget, falder roen, straks man er indenfor, over én. Hele etablissementet emmer af de ansattes - og ejernes respekt for både håndværk, tradition og kunder, og materialerne i byggeriet af dette bryghus/restaurant er valgt med en omhu, der nærmest kan mærkes fysisk. Her dufter godt og man bliver - om ikke andægtig ved at træde ned ad trappen rundt om de skinnende kobberkedler – så forventningsfuld.

Jeg ved, der eksperimenteres her på stedet, og jeg ved, at der ølbryggerne imellem også konkurreres, så de også på den måde holder spidskompetencerne "sylespidse", og i samme moment, som den indlysende afledte virkning, gør det spændende at være stamkunde.

Det er ved gud længe siden nu, at man, hvis man manglede raflebægre på en dansk bodega, konkurrerede i, om man med lukkede øjne kunne smage forskel på en Hof og en Tuborg. Man var konstant plaget af rygterne om, at det hele kom fra de samme tanke alligevel. Nu er det jo ikke til at komme til i en Brugsen eller Irma for alskens ølmærker, og rigtigt mange af dem er danske – også mange af de gode. Det er da en fornøjelse, at opsvinget bl.a. har haft som virkning, at der igen er økonomi til, at nogen gør sig umage med det, de laver, så derfor har jeg glædet mig til at anmelde månedens øl.

Det er så her – efter en meget interessant gennemgang af brygprocessen, noget af ølbrygningens historie samt et indblik i, hvordan den foretages på Apollo – at det afsløres, at jeg skal smage en såkaldt "Honey Ale". Nå da da – hvor pittoresk, tænker man – og glæder sig ikke rigtigt, fordi sidst man var i nærkontakt med honning, var da man forsøgte at bekæmpe snue med toddyer fulde af stadset. Det eneste, vi må få at vide, er, at når de 9 dage, der resterer ind til lanceringen, er gået, vil der være noget mere kulsyre i, end det, vi oplever nu. Første mundfuld, Hmmmm – bløøød smag – blød og rund, og så smager det i laaang tid langs siden af tungen. Honningen har mere andel i "blødheden" end i decideret farvning af smagen, som er frugtig og frisk. Man savner den der kulsyre lidt, eller også er det bare fordi, man har fået at vide, der vil komme mere senere.

Hmm, efter flere mundfulde bliver smagen selvfølgelig en vane og virker så ikke helt så lang, som ved den første frydefulde…… men man fornemmer omhuen med produktet også her.

Det bliver nok ikke den øl, jeg snyder i køen for at komme først til, med mindre det skulle være fordi, jeg ville gøre min kæreste glad. Jeg tror, den bliver et hit hos damerne, og at herrerne, ligesom jeg, når vi nu har nydt denne første "Honey Ale", beder om at få lov at smage noget af det andet, som stedet byder på.

Den øl, som Apollo altid har på lager, går man jo aldrig fejl af – jo jo, det blev lidt sent…..

Ivan Pedersen