Palmesus i glasset

Hittepåsomhed er en af multimennesket Mik Schacks mest fremtrædende egenskaber. "Ku’ man ikke?", siger han intenst med samme stemmeføring som en indretningsarkitekt, der lige har foreslået en at tapetsere sin spisestue med originalt velourtapet fra Ludvig XVI’s tid uden tanke for, at det vil koste et par hundrede tusinde kroner. Og det er et udslag af denne tankens vildtvoksen, at han nu kan præsentere sin første professionelt bryggede øl, ’Mik Schacks Palm Ale’, der er lavet med palmesukker og friske grønne palmeblade for at give en speciel eksotisk sødme.

Og det er en særdeles velskabt ølbaby, der nu kan nydes her på Bryggeriet Apollo – undfanget af Schacks frodige fantasi og brygmesterens herresolide håndelag.

Der er tale om en overgæret ale med en ikke ubetydelig alkoholprocent i overkanten af de syv; men det mærker man ikke. For palmesukkerets elegante sødme og amarillo-humlens citrusfriskhed pakker forførerisk tyngden ind og giver palmeøllen en høj drikbarhed. Farven er rav og karamel – og skummet cremet og lækkert. Den første slurk kærtegner drøbelen og giver varme i kroppen, så man selv i en ruskende københavnerblæst føler sig hensat til varmere humle- og himmelstrøg. Skam få den, der tænker ilde derom.

Denne ølanmelder var med andre ord solgt til den stanglakrids, man på bryggeriet havde brugt i februar måneds specialøl, men for ikke at gøre sig til skydeskive for beskyldninger om smagsdommeri, skænkede vi øllen til et forsøgspanel af tørstige og ølglade mennesker, der som opvarmning havde indtaget en gang husmandskost i form af brændende kærlighed lavet med italiensk pancetta og balsamicobagte babyrødbeder.

"Den smager altså rigtig dejligt", sagde den kvindelige radiovært spontant. "Ja, den er faktisk virkelig god. Den kan ham Mik Schack sgu godt være bekendt", bemærkede bassisten, mens han eftertænksomt nulrede sin øreflip. "Jeg kan også godt lide den", sagde marketingschefen. "Den har en fin, rund smag, men jeg kunne godt bruge et lidt mere stift skum", fortsatte han med kritisk mine – for ligesom at understrege, at han altså er ægte feinschmecker og en veritabel følsom mand. Derefter greb souleksperten resolut sit glas og tog med åbent sind et gevaldigt drag. Og umiddelbart derefter lyste hans ansigt op i et befriende og varmt smil. "Den er sgu da helt i orden", lød det, som havde han lige lyttet til en saxofonsolo af Stan Getz.

Og det blev ikke ved prøvesmagningsslurken. Glassene blev, hvilket taler til bevis for udsagnet om øllets drikkelighed, tømt ganske gesvindt. Det er en dejlig øl, som på fantasifuld vis forener IPA’ens brede bitterhed med tropernes smagsverden. Den er ganske enkelt godt fundet på. Og at den så også ganske effektivt slukker tørsten, skal ikke lægges den til last.