You are here: bryggeriet.dk > Beer > Ølanmeldere > 2009 > December
 
Freshly brewed draught beer

MÅNEDENS ØL: ”JULEBRYG” (CA. 5,8 - 7,1 % VOL. ALC.)

Det’ jul, det’ cool

Månedens øl i december anmeldes af Morten Helveg Petersen - direktør for Foreningen af Danske Interaktive

Indrømmet. Jeg har altid haft en svaghed for julebryg. Da jeg var halvandet år gammel, fik jeg en halv nisseøl juleaften og skulle efter sigende have underholdt selskabet med diverse cirkustricks. Der har sikkert været grænser for akrobatikken i sparkedragt og blenumse, men efter diverse kolbøtter og falden-på-halen faldt jeg i søvn. OK, en nisseøl eller mørk hvidtøl er selvfølgelig en ganske anden sag end en julebryg. Men efter at være faldet i gryden som barn er det en stor ære og fornøjelse at få lov til at anmelde Bryggeriets julebryg.

 

Glæd jer. Den er i hvert fald lige efter min smag og kan kun anbefales. Lidt sødme, rigeligt fylde og en god, bitter eftersmag. Holder selv meget af den type øl.

 

I det daglige arbejder jeg nu med internet og medier. Ved at slå op på Wikipedia, verdens største leksikon på internettet, kan man læse, at julebryggen i gamle dage var en stærk lagret øl. Til hverdag blev der typisk drukket tyndt øl, hvorimod der til jul blev serveret en stærk, vellagret øl, der kunne sætte stemningen i vejret hurtigt. Dertil kommer, at juleøllen har været, og er, specielt velegnet til at tage kampen op med den fede mad, der blev serveret ved juletid. Til risengrød kan man så drikke en særlig sød variant heraf.

 

X-mas fra Ceres i Århus var den første, større danske julebryg. I 1990 lancerede Tuborg udtrykket snebajer og er i dag Danmarks mest solgte julebryg. Vi kender alle reklamefilmen, hvor julemanden og rensdyr vender kanen 180 grader og forfølger en lastbil med julebryg.

 

Og i dag har frigivelsen af julebryg udviklet sig til en mega-forretning. Man kan få gratis hjemtransport i s-toget, downloade melodier, ringetoner og baggrundsbilleder til sin computer. På Facebook kan man melde sig ind i en fangruppe. Og meget mere. Hvad blev der af julebryggen?

 

Så meget desto større grund er der til at glæde sig over en ordentlig, hjemmebrygget øl, som den du har, forhåbentlig har, eller snart får i hånden, hvis du har orket at læse så langt.

God jul.

 

Our chef recommends

Soup of the Season / February:

Cream of cauliflower soup with smoked salmon and Japanese seaweed.

Copyright © 2010 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning