Agger Bajer

Du godeste, hvor er der gået mange år med at slukke den voldsomme tørst, der efterhånden har taget evigt bo i vores med tiden rundere kroppe (vi er dog begge i besiddelse af en bjerggeds ynde). Den synes uslukkelig, vi har drukket meget øl, masser af gode øl, masser af mindre gode øl, øl vi har glemt, og øl vi altid vil huske, vi har drukket øl til vands, til lands, i luften og i løb - ved en enkelt lejlighed har en øl drukket af os.

Vi har drukket af sure støvler og fine glas, direkte fra tappehaner, store pokaler, og der var også en gang, det foregik direkte fra en tankbil, dette skal dog gøres varsomt, hvis muligheden byder sig!

Første bekendtskab med de gyldne dråber kvalificerede en god øl ud fra en ganske simpel målestok: Den skulle være billig. Senere gik der så lidt lækkerhed i det, der var mere prestige i en Tuborg eller Carlsberg frem for den rene pilsner fra Harboe. Da det blev endnu en smule finere, og paukerne for alvor buldrede, så kunne man måske lige mobilisere en Budweiser til en tier. Den ene flaske kunne man så i smug fylde op igen og igen med ren pilsner gemt i en Aldi-pose bag sofaen.

Det var dengang, en øl trods alt var en øl, siden er der løbet meget vand under broen, og det exorbitante udvalg af øl fra ind- og udland samt større og mindre bryggerier kan gøre det lige så svært at vælge, hvad man skal drikke, som det kan være at klæde sig smart på i tøj fra 90’erne.

Vi har gjort det til vores livsværk at smage det hele fra en ende af, og sagt frit fra leveren, så var det sgu da på tide, at nogen bad os om at anmelde en øl, en så fin vidensbank er jo intet værd, hvis man kun sætter ind og aldrig hæver fra den bugnende konto.

En morgen snakkede vi i en let omgangstone i radioen på P3 om den på dagen skæve lille nyhed, at Daniel Agger ville komme på banen med den såkaldte Agger Bajer, det lød sjovt og lyder stadig sjovt, så det var lidt som en omtalt vens ven, vi endelig mødte, da den stod der på bordet klar til at blive smagt.

Daniel Agger har to sympatiske interesser: fodbold og øl. Han er både medlem af noget, der hedder Liverpool FC og noget, der hedder De Gyldne Haner (og hvis det stod til os, var han anfører for begge dele). Det må være sidstnævnte samt et medfødt bodega-tække, der har stået ham bi i fremstillingen af Agger Bajeren. Der er tale om en forkælet basse en af øl, en letbenet pale ale, der mest af alt smager af en til. Lad dig ikke narre af den mørke farve, den er frisk og rar ved dig. Det lette strejf bagerst på tungen af carafa-malt synes vi, er en meget elegant detalje - giv dig selv lidt tid til at nyde det, inden du tager en slurk til. Indmæskningen har været perfekt omkring denne øls tilblivelse, og lad os i samme åndedrag komplimentere eftergydningen - den har vi talt meget om.

Vi har også talt lidt om at trække i nogle tråde og anbefale Daniel Agger til en høj position i samfundets top, hvorfra et krav til anbefalingen vil gå på at få noget bedre øl i hanerne på de danske fodboldstadions.

Hvorfor skal vi trækkes med en slap, flad bajer til overpris, bare fordi man er inde og se fodbold? Fred være med at det tætteste, man på et fodboldstadion kommer på gourmet, er en fransk hotdog, som sjældent sprudler ved at bestå både af varmt brød og pølse, det er altid enten/eller, men giv os i det mindste lidt flere bajere at vælge imellem. Bevares, det er før set, at fodboldhold har indgået sponsoraftaler med bryggerier, men kom nu, leg med det venner, lad os få noget krudt i humlen!

Husk, at vi laver ølsmagning i Go’ Morgen P3 ved Kanonkongens kyndige smagsløg igen i december 2009.

Kanonkongen og Henrik Povlsen