Du är här: bryggeriet.dk > Öl > Ølanmeldere > 2007 > Januar
 
Fatöl bör drickas nybryggt

MÅNEDENS ØL: "CHOKOLADESTOUT" (CA. 5,5 % VOL. ALC.)

Sensuel chokoladebryg

Månedens øl i januar anmeldes af Peter Beier - uddannet chocolatier med studier i England, Frankrig, Belgien og Spanien. Som 22-årig blev han headhuntet til daglig leder af Magasin du Nords Chokoladefabrik, og efter 7 år, i 1996, valgte han at opstarte, hvad der i dag er Peter Beier Chokolade.

Den mørke chokolade har en særdeles høj grad af nydelse over sig, både hvad angår udseende, smag og eksotiske himmelstrøg, fyldigheden og den lange eftersmag er uovertruffen inden for fødevarer, dog må jeg overgive mig til denne meget mørke, velduftende, og sensuelle chokoladebryg, som jeg sidder og nyder i en afslappet stund. Jeg er imponeret over, hvilke lighedstræk dette bryg har over sig, set over til min egen Hispagnola-chokolade 70 %.

 

En lethed og samtidig en fylde med en lang og meget behagelig eftersmag henleder mine tanker på et stort kys til min kone, der som så mange andre kvinder ikke foretrækker et kys af en mand, der lige har drukket en øl, men hellere et kys af en mand, der har spist et stykke chokolade. Kysset blev givet og svaret var "uhm! det var dog en lækker smag?"

 

"Ja, jeg har lige drukket en øl". Svar: "Den må jeg smage", og ja, samme konklusion, denne øl flytter grænser for ølkunsten.

 

Jeg ser meget frem til at følge denne brygs fremtid, da den har flyttet grænsen for, hvor meget en øl kan smage af chokolade.

 

Med venlig hilsen

Peter Beier 

 

Köket rekommenderar

Copyright © 2012 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning