Så blev det alligevel jul i det gamle bryggeri...

Pludselig vågnede "den indre morgennisse" i mig. Der har den slumret sødt lige siden julen 1984, hvor Michael Bundesen og jeg for tredje og sidste gang havde været værter i det legendariske og uhyre populære radioprogram: "Morgennisserne", der kunne høres hver morgen, hvert år i december måned. Programmet samlede penge ind til Dansk Radio Hjælpefond, der så kunne dele radio- & TV-apparater ud til ældre og enlige.

Jeg føler mig kvalificeret. Hvis ikke en gammel pensioneret morgennisse skulle have forstand på at vurdere en julebryg. Hvem skulle så???

Den gamle brygmester fra Damgården tog pænt imod. "Til julebryggen bruger vi den mørke malt. Det giver bryggen den lidt mørkere farve," fortalte han stolt, mens vi beså forskellige slags malt i kæmpestore sække ankommet hele vejen fra Tyskland. Er det ikke spændende...? - tænkte jeg - og indtil videre kunne jeg godt følge med. Men snart blev det for indviklet for mig - med transport fra kar til kar og gæring og høj og lav temperatur - og så fuld knald på igen i det store kar af gyldent kobber, hvor det sydede og dampede, så det var en fryd.

Jeg stod længe og tog mod til mig for at spørge brygmesteren, om julebryggen nu også indeholdt alle julens populære krydderier og diverse tilbehør så som kanel, strøsukker, vanille, rosiner og hakkede mandler. Men den slags slik er forbeholdt de søde sager. En sand mester med respekt for egen julebryg nøjes med lidt af det, der engang var skralden på en appelsin. At tænke sig - her lå hele hemmeligheden gemt!

Nu blev der højtideligt hældt op, og øllet skummede, som det skulle - hverken for meget eller for lidt. Farven var helt rigtig og matchede smukt de store kobberkar, hvor det netop var kommet fra. Der var lige den diskrete duft af jul, der skulle være. Med en utrolig friskhed og lethed gled øllet langsomt ned i halsen.

Ja, overraskende let, og det netop i en juletid, hvor bryg-, slagter- og bagermestre ellers plejer at kappes om at dynge langt flere smagsindtryk på, end man har sanser til at kapere.

Netop derfor føltes årets julebryg som et yderst perfekt akkompagnement til en jul med så megen mad, der nok skal gøre sit til, at vi alligevel kommer til at ligge tungt. Den gamle morgennisse havde mangen en gang gennem årene nærmet sig diverse udgaver af årets forsøg på en julebryg. Nippet forsigtigt og høfligt til den ofte vamle drik og derefter skyndt sig videre til rigtigt øl. Det bli´r ikke nødvendigt i år, mumlede han, mens han salig nød det andet store glas ...

som i et stjerneskær - så han det gamle Morgennisseradiostudie foran sig fyldt med publikumsnisser i alle aldre med store øjne og lige så store smil - og alt dette en råkold decembermorgen kl. 6.05 på P3. Det smukt julepyntede og granduftende studie i det gamle Radiohus med masser af levende lys og kaffe og rundstykker og alskens søde sager til de mindste nisser, der havde svært ved at sidde stille.

Så meget glædede de sig, at de fik lov til at hoppe rundt i den store postkasse på sine mindst 30 kubikmeter. Her gled de rundt på de hundredtusindvis af kort og breve - alle tungt og voldsomt overfrankerede, hvor værdien af hvert eneste påklistret frimærke efter jul nøje blev talt sammen af postnisserne, der sendte hver en krone videre til det gode formål. Den gamle dampradio transmitterede hele festen til alle nisser rundt i det gamle land.

Han huskede sine gamle kammerater Michael Bundesen, Henning Mouritzen og Max Leth - der var det faste hold år efter år - og alle nationens ypperste nisseartister trodsede det sure vintervejr og det ukristelige tidspunkt og mødte op og gav en sang. Selv Gasolin´ fik man møjsommeligt samlet igen, efter at de fire hønisser var gået hver til sit og deres.

Oooh - hvilken salig lyst det var at tænke tilbage derpå - når den røde julelampe blinkede i studiet, som et tegn på, at nu skulle den gamle dampradio til at transmittere hele festen til alle nisser rundt i det gamle land. Kapelmester Max Leth slog behændigt an på klaveret, og så lød det ud i æteren:

Den gamle morgennisse huskede hver en linje i sangen og smilede saligt til sit tredie glas af den gode drik i sikker forvisning om at: